224036 DV 03 okt 2024 K2 - Flipbook - Side 12
REUNION 1974 UNFICYP XXI
Dan Berthelin og den argentiske sector-commander.
Mindesmærket for mineulykken.
Rejsebreve fra Cypern
AF PER AMNITZBØL RASMUSSEN
Tirsdag den 17. september besøgte 64
FN-veteraner og pårørende FNs Hovedkvarter UNFICYP i Nicosia, Cypern, som et gensynstræf for 50-året for deres tjeneste ved
DANCON XXI i 1974.
Veteranerne og deres pårørende blev budt
velkommen af UNFICYP missionschef Colin
Stewart, der bl.a. i sin velkomst roste Danmark for straks at have sendt FN-soldater til
Cypern i 1964, da FN anmodede om det.
Og igen da der udbrød nye konflikter på øen
under kuppet mod Præsident Makarios i 1974,
hvor Tyrkiet samtidig besatte op imod 40
procent af øen.
Ved den efterfølgende danske reception,
hvor den tidl. cypriotiske ambassadør i Danmark, Penelope Erotokritou, fik lejlighed
til at kvittere for sin tid i Danmark, og ikke
mindst det gode samarbejde hun havde med
Side 12 | Danmarks Veteraner | # 3 | 2024
bl.a. Danmarks Veteraner, som havde fået
ambassadøren til af føle sig hjemme fra dag
ét i hendes tid i Danmark.
Ved det danske mindesmærke i Hovedkvarteret holdt UNFICYPs skotske feltpræst en
meget smuk og samtidig højtidelig andagt
– en smuk måde at slutte besøget på i FNs
Hovedkvarter.
ske nationalmelodi ”Der er et yndigt land”
blev afspillet, og Sektorkommander, oberstløjtnant Cordoba, bød velkommen og gav en
kort og præcis orientering om situationen,
fra da danskerne var der, til situationen nu.
Torsdag den 19. september var det blevet
tid til besøg i de to tidligere lejre i Xeros (nu
ROCA CAMP) og Liminitis, hvor hhv. Stabskompagniet og Charlie-kompagniet lå.
Efter den officielle velkomst blev vi vist
rundt i lejren i små grupper, indtil vi skulle
op til mindestenen for de to faldne danske
FN-soldater. De argentinske FN-soldater
eskorterede os op til stenen, spærrede vejen
af og deltog i vores ceremoni. Argentinerne
deltog med æresvagter og en trompeter til at
spille ”Last Post”.
De 64 Veteraner og pårørende var både
spændte og nysgerrige. Kunne man kende
det, og hvordan ville de argentinske soldater
modtage os. Vi blev glædelig overrasket i enhver henseende.
Én af veteranerne begyndte spontant at synge Altid Frejdig – og straks istemte alle de
øvrige veteraner og pårørende sangen. Det
gav på en gang en meget højtidelig stemning
og en indre ro i ceremonien.
Vi blev modtaget af en Æresgarde, den dan-
Vi var taget til Cypern for at mindes og ære
