224037 DV 04 dec 2024 N - Flipbook - Side 19
Gaverne til Johan Josefson.
Eftermiddagskaffe på soldaterhjemmet i Skövde.
Næste morgen mødtes vi med et par gode
svenske venner, Conny og Janne (begge
mænd) fra Blue Barets i Skövde, som havde
lavet en flot køretur for os i området. Turen
sluttede på Veteranhjemmet i Skövde, hvor vi
pyntede motorcyklerne med nationalflag og
ventede på Johan.
En af hans gode venner – som også hedder
Johan – havde lokket ham med til skydning
om morgenen og på hjemturen fortalt, at der
ventede en overraskelse på Soldaterhjemmet.
Johan er også instruktør for Hjemmeværnets
Ordonansuddannelse (mc), så han troede, det
var nogle, der var på uddannelse, som ville hilse på. Det var så bare os.
Johan blev heldigvis meget glad og stillede
sig op og fortalte helt åbent om hele sit sygeforløb, behandling og forventninger, Det var
stærk kost, leveret af en stærk mand – som
har valgt ikke at have en eneste sygedag. Efterfølgende fik han gaver fra os – bl.a. lidt naturmedicin – Jægermeister og Kartoffeljuice
fra Aalborg.
Efter et par timer i det gode selskab var det
tid for Johan til et hvil, inden vi mødtes til
spisning i byen om aftenen. Her blev vi mødt
af endnu flere af Johans venner, som ville
deltage. Vi havde alle en fantastisk aften i
Johans gode selskab, der blev grint meget,
fortalt røverhistorier, og øjnene blev også
lidt fugtige i krogene.
Det er aldrig rart, når nogen, man sætter meget højt, bliver ramt af kræft. Johan er én af
de sidste, der burde rammes af det djævelskab, så vi håber og tror, han endnu engang
går sejrrigt ud af kampen og beriger os med
sit fantastiske selskab på nye mc-ture.
Søndag morgen kørte vi alle hver til sit, en
stor og god oplevelse rigere.
En julegave-idé?
Den 19. november udgiver Forlaget Hakon Holm bogen ”Nyt
fra Ukraine”, hvilket er 1.000 dage efter Ruslands invasion
af Ukraine den 24. februar 2022.
Bogen rummer personlige beretninger fra 15 korrespondenter, eksperter, forsvarsanalytikere, ambassadører og politikere, hvor de fortæller, hvordan de personligt oplevede
optakten til Ukraine-krigen og natten, hvor den brød ud.
Om hvad der skete efterfølgende i “maskinrummet” i
Folketinget, i Udenrigsministeriet, på redaktionen og på
ambassaden. De fortæller om oplevelser ved fronten, ved
massegraven i Butja eller i mødet med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. Sidst giver de et bud på fremtiden for både Ukraine, Rusland og Danmark, når krigen
en dag slutter.
ISBN nr.: 978-87-87698-45-0
Sidetal: 296 sider (illustreret med private fotos)
Normalpris: 395 kr. Veteranpris: 345 kr. ved bestilling
på forlagets hjemmeside: www.hakon-holm.dk/shop/.
Skriv ”Veteran” i feltet ”Rabatkode”.
Socialt samvær.
Danmarks Veteraner | # 4 | 2024 | Side 19