224037 DV 04 dec 2024 N - Flipbook - Side 23
Grønland og Færøerne
får direkte numre til
Veterancentret
TEKST: MADS ULLERUP, VETERANCENTRET. FOTO: FORSVARSMINISTERIET.
Veteraner og deres pårørende i både Grønland og på Færøerne har fået deres egne
direkte numre til Veterancentret i Danmark.
Dermed kan de døgnet rundt få råd, hjælp og
vejledning fra Veterancentret uden at betale
udenlandsk telefontakst.
Hidtil har veteraner og deres pårørende i
Grønland og på Færøerne betalt udenlandsk
telefontakst, når de skulle i kontakt med Veterancentret i Danmark, men det er slut nu. I
stedet kan veteraner og deres pårørende nu
kontakte Veterancentret og kun betale lokal
telefontakst – uanset hvor i Rigsfællesskabet
de befinder sig.
”Veterancentrets tilbud skal være lettilgængelige for veteraner og deres pårørende i
hele Rigsfællesskabet. Derfor er det positivt,
at veteraner og deres pårørende i både Grønland og på Færøerne nu har fået deres egne
direkte telefonnumre, så de slipper for at betale udenlandske telefongebyrer, når de har
brug for et godt råd eller adgang til akut hjælp
og støtte gennem Veterancentret,” siger chef
for Veterancentret, oberst Kim Simonsen.
Veterancentrets medarbejdere, der svarer
døgntelefonen, er erfarne og uddannet i at
rådgive og støtte over telefonen.
Pr. maj 2024 er der registreret 42.032 veteraner i hele Rigsfællesskabet – heraf 117
bosiddende i Grønland og 40 bosiddende på
Færøerne.
BOR DU I GRØNLAND ELLER
PÅ FÆRØERNE?
For dig, der bor i Grønland, kan
du kontakte Veterancentret på
+299 582304
For dig, der bor på Færøerne,
kan du kontakte Veterancentret
på +298 916161
Bor du i Danmark, kan du som
hidtil kontakte Veterancentret
på 7281 9700.
FAKTA OM VETERANCENTRET
Veterancentret hjælper, støtter og
rådgiver veteraner og deres pårørende både før, under og efter udsendelse. Veterancentret har en bred vifte af
tilbud til veteraner og deres pårørende og modtager henvendelser om alt
lige fra støtte til socialrådgivning, beskæftigelsesrådgivning og økonomisk
rådgivning til psykologbehandling,
parterapi, familierådgivning mm.
Veterancentrets socialrådgivere er en
af de faggrupper, der modtager flest
henvendelser. I 2023 modtog Veterancentrets socialrådgivere således mere
end 10.000 henvendelser.
Skattefradrag
og §8
Du kan opnå skattefradrag for dine frivillige
indbetalinger til Danmarks Veteraner, idet
vi er godkendt som forening med almene
formål. Det fordrer dog, at man oplyser sit
CPR eller CVR nummer sammen med indbetalingen, og at foreningen mindst modtager
100 bidrag af mindst 205 kr. om året.
Er det sikkert i disse tider?
Man skal passe på sit CPR- og CVR-nummer
– siger alle, men ikke alle ved, at bruger
man MobilePay – på nr. 10093 – til indbetalingen, så foregår det på en sikker forbindelse, som kun banken og landskassereren
kan se. Du kan altså trygt oplyse dit nummer, således at du opnår dit skattefradrag.
Det er hurtigt, det er nemt,
det er sikkert
Du kan også bruge bankoverførsel, registreringsnummer 9570, konto-nummer
12527934.
2024 og 2025
Vi er ved at være i mål med indbetalinger
for 2024, så vi kan bibeholde vores status
som almennyttig forening, men vi kan altid
bruge flere donationer – ellers vent til 2025,
når vi igen skal sikre de mindst 100 indbetalinger
Danmarks Veteraner | # 4 | 2024 | Side 23