225051 DV 02 juni 2025 WEB - Flipbook - Side 3
Sammen er vi stærkere
ET SÆRLIGT MAGASIN
Dette er et helt særligt nummer af Danmarks
Veteraner. Det er vores mangeårige redaktør
Erik Petersens magasin nr. 100 og hans sidste magasin. Erik har leveret en fantastisk
indsats som frivillig redaktør. Erik og Vibeke
har gennem 14 år med ord og billeder fortalt
historien om, hvad der rører sig i Danmarks
Veteraner & Veteranstøtten.
Jeg vil gerne på alle læseres vegne takke for
den store frivillige indsats. Den påkalder sig
vores dybeste respekt og største beundring.
Erik trækker sig nu lidt i baggrunden for at
nyde sit otium, formentlig med endnu flere
rejser sammen med Vibeke og bedre tid til
familie og venner, men magasinet Danmarks
Veteraner kommer naturligvis til at leve videre. Mere herom i løbet af sommeren.
AKTIVITETER
Det har været et forår med et
højt aktivitetsniveau. Når jeg
ser på kalenderen, bliver
jeg næsten forpustet.
Vi har, takket være en fantastisk indsats fra
alle jer frivillige i Danmarks Veteraner & Veteranstøtten, været i stand til at gennemføre
en lang række aktiviteter, parader og markeringer af meget høj kvalitet.
Aktiviteter, som på hver deres måde har bidraget til at anerkende veteraner og deres
pårørende for den uegennyttige indsats, de
har ydet i en højere sags tjeneste.
ANERKENDELSE
Anerkendelse er ikke det samme for alle. Nogle
føler sig anerkendt ved at deltage i en parade
og måske få en medalje, andre føler sig anerkendt ved at få mulighed for at deltage i en
af Veteranstøttens aktiviteter, og endelig kan
hjælp fra Danmarks Veteraners Akuthjælp føles som en stor anerkendelse for den familie,
der har behov for en håndsrækning.
Danmarks Veteraner & Veteranstøtten søger
ved sine aktiviteter og tilbud at anerkende så
mange veteraner og pårørende som muligt.
Det kan vi kun gøre takket være generøse
donorer og frivillige ildsjæle.
STØTTEKONCERT
Jeg vil fremhæve et par aktiviteter, som i
dette forår har bidraget med ekstra midler
til vores arbejde.
Den 20. maj arrangerede den tyske ambassade med vores beskedne støtte og under
protektion af H. K. H. Prins Joachim en velgørenhedskoncert i Holmens Kirke.
Layout: GB Grafisk
Marinemusikkorps Kiel og Den Kongelige
Livgardes Musikkorps leverede en musikalsk
oplevelse i særklasse til de mere end 700
gæster, som kvitterede med generøse donationer på mere end 100.000 kr.
AF CARSTEN RASMUSSEN,
LANDSFORMAND
Jeg vil gerne på vegne af Danmarks Veteraner & Veteranstøtten takke vores tyske venner for dette initiativ og alle gæsterne for
jeres flotte bidrag til vores arbejde.
HÆRLØBET
Den 28. maj blev det årlige motionsløb Hærløbet gennemført af Hærens Officersskoles
kadetter. Frivillige fra Danmarks Veteraner
støttede under Dan Berthelins kyndige og
myndige ledelse arrangementet. Veteranstøtten deltog med et løbehold. Det var på
alle måder et super arrangement.
I år havde Hærløbets bestyrelse besluttet,
at overskuddet skulle gå til Danmarks Veteraners Akuthjælp. Løbet indbragte godt
100.000 kr.
Jeg vil gerne takke for denne fine donation.
Pengene kommer til at gøre en stor forskel
for nogle af de veteraner og veteranfamilier,
som har behov for en ekstraordinær hjælpende hånd.
SAMMEN ER VI STÆRKERE
Danmarks Veteraner & Veteranstøtten har
fået en helt særlig position blandt veteranforeninger og veteranaktører. Det, der gør
foreningen til noget særligt, er, at vi over et
halvt århundrede gradvist har udviklet os fra
en soldaterforening til en veteranorganisation, der dækker hele Rigsfællesskabet.
Folketingets partier anerkender Danmarks
Veteraner & Veteranstøttens særlige position. Det viser følgende tekst i Veteranaftalen af 7. november 2024: ”Aftaleparterne
er enige om at tilføre midler til oprettelsen
af et sekretariat i Danmarks Veteraner med
Danmarks Veteraner | # 2 | 2025 | Side 3