225051 DV 02 juni 2025 WEB - Flipbook - Side 30
DANMARKS VETERANER
TEKST OG FOTO: ERIK PETERSEN
Veterankonference 2025
Veterancentret havde tirsdag den 6. maj inviteret til den årlige, nationale Veterankonference på Vingsted Hotel og Kursuscenter.
Over 350 repræsentanter fra alle dele af veteranmiljøet havde takket ja til invitationen
og var på plads i den store sal, da chefen for
Veterancentret, oberst Kim Simonsen, bød
velkommen og glædede sig over det fine
fremmøde.
Temaet for konferencen var identitet og fællesskab under titlen Veteranens rejse – identitet, fællesskaber og overgange.
Temaet blev belyst ved 5 individuelle indlæg,
der blev introduceret og fulgt på vej af dagens konferencier, en veloplagt Louise Wolff.
DANMARKS VETERANER
OG VETERANSTØTTEN
Danmarks Veteraner var flot repræsenteret
med en næsten fuldtallig hovedbestyrelse,
og fra Veteranstøtten deltog ud over Forretningsudvalget også Niels Bannergaard og
Agner Schødt fra Veteranrådgivningen samt
Jan Burmeister, formand for Danmarks Veteraner Nordvestsjælland, og i dagens anled-
Velkomst.
ning ”bestyrer” af den stand, som sammen
med Veteraner ved Fjorden og Museet for
Danmarks Veteraner, var en del af et messeområde, hvor adskillige veteranaktører præsenterede deres tilbud til veteranerne.
Også Østjyderne fra Danmarks Veteraner
deltog med en lille gruppe med formanden
Frits Brantzen i spidsen samt Finn Falck fra
Sydvestjylland og evt. flere, der er undgået
redaktørens opmærksomhed.
PROGRAMMET
I det første indlæg fortalte generalmajor Jette Albinus, chef for NATO-styrken Multinational Division North i Letland, om, hvordan denne mission adskiller sig fra tidligere missioner
og derved for soldater og veteraner.
I det næste indlæg gav sociolog Emilia van
Hauen en meget interessant gennemgang af
forskellige generationers syn på tilværelsen,
ikke mindst Generation Z, født mellem 1995
og 2010, og som for alvor er ved at gøre sig
gældende i samfundet, hvor de udfordrer
både ledere, kollegaer og samarbejdspartnere med deres anderledes tilgang til livet.
Hvordan tiltrækker, tilknytter og forstår vi
dem og deres identitetsdannelse?
Efter frokost fortalte antropolog og lektor
ved Institut for Ledelse og Organisation ved
Forsvarsakademiet og underviser på Hærens
Officersskole, Thomas Randrup Pedersen, om
militære fællesskaber med fokus på militær
professionsetik, militærkultur, militær vold og
kampvilje.
Et udsnit af deltagerne.
Side 30 | Danmarks Veteraner | # 2 | 2025