225051 DV 02 juni 2025 WEB - Flipbook - Side 52
FORENINGERNE
Stiftet 24/10 1985
Nordvest
Formand: Tommy Andreasen-Bruhn
Hovedgaden 8, Tvis | 7500 Holstebro | Tlf. 30 91 01 48
nordvest@danmarksveteraner.dk
www.nordvest.danmarksveteraner.dk
DANMARKS BEFRIELSE, LEMVIG
Danmarks Veteraner Nordvest var traditionen tro på Lemvig Kirkegård for at markere
80-års dagen for Danmarks befrielse.
Der var kranse fra Lemvig Kommune, Hæren
og den Australske Ambassade. Tak til De Allieredes Danske Våbenfæller, Lemvig Kommune og Lemvig og Omegns Garderforening for
et godt arrangement.
De bedste hilsner.
Tommy Andreasen-Bruhn, formand.
Stiftet 24/10 2013
Nordvestsjælland
Formand: Jan Burmeister
Sandbjerggård 7, Rørby | 4400 Kalundborg | Tlf. 50 52 73 69
nordvestsjaelland@danmarksveteraner.dk
SIDEN SIDST
Vi var i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk
den 4. maj og se dem opføre et stykke om 2.
Verdenskrig. Der var stor tilslutning til dette
– både fra foreningen og fra befolkningen. Vi
havde en god dag, og Nyvang er bestemt et
besøg værd.
Indmarch med fanerne. Nordvest.
KOMMENDE ARRANGEMENTER
Vi holder sommerferie fra den 4. juni til den
9. august.
Den 9. august holder vi grill i Veteranengen
fra kl. 11.00-16.00.
AF ALEXANDER DIDRIKSEN, VETERANHUSET.
Veteranhuset ved Åen i Holstebro
Over 100 veteraner, pårørende og sponsorer mødte op, da Veteranhuset ved Åen i
Holstebro officielt slog dørene op og bød
velkommen til Åbent Hus. Stemningen var
i top, og gæsterne kunne nyde hotdogs ad
libitum, kolde øl, vin, sodavand og lækker
kage – alt sammen i hyggelige rammer og
med udsigt til det nye veteranhus.
Dagen bød også på taler fra en række
markante profiler: Erik Bøttger og Carl
Åkerlund fra Danmarks Veteraner, Chefen
for Veterancentret, oberst Kim Simonsen, Chefen for Jydske Dragonregiment,
oberst Søren Damgaard Møller, næstformand for Danmarks Veteraner Nordvest,
Villy Hove, samt formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune,
Dorthe Pia.
Det var sidstnævnte, der som hovedsponsor, havde æren af at klippe den røde snor
og erklære huset for åbent.
Veteranhuset har været 5-6 år undervejs og
er blevet realiseret med en samlet investering på 1,4 mio. kr. Det er i dag et smukt og
funktionelt samlingssted, hvor veteraner og
pårørende kan mødes i trygge og åbne omgivelser – midt i Holstebro, lige ved åen.
Vi sender en stor tak til alle, der deltog i
åbningsdagen – og glæder os til at byde
jer velkommen i huset.
Åbent onsdag kl. 17–20: Café og samvær og
hver tirsdag og torsdag: for samtaler med
Holstebro Kommunes veterankoordinator.
Veteranhuset er desuden tiltænkt som et
alternativ til de mere formelle rammer på
kasernen, hvor Veterancentret fremover kan
afholde samtaler i et afslappet og trygt miljø
– uden høje hegn og bevæbnede vagter.
Et udsnit af de mange deltagere. Nordvest.
En åben invitation
Veteranhuset ved Åen er ikke kun for veteraner fra Forsvaret. Har du været udsendt gennem Politiet eller Beredskabet, eller er du en
del af en forening, hvor personale har gjort
tjeneste i udlandet, så er du også hjerteligt
velkommen. Kontakt til formand P. L. Pedersen for yderligere information.
CH JDR taler. Nordvest.
Side 52 | Danmarks Veteraner | # 2 | 2025