225053_DV_03_nov_2025_K2 - Flipbook - Page 20
VETERANSAMARBEJDE
AF HOVEDBESTYRELSESMEDLEM BIRGER KJER HANSEN
Dansk-tysk veteransamarbejde
I første halvår rapporterede vi her i bladet
om den hensigtserklæring, der blev indgået mellem Danmarks Veteraner og det
tyske veterancenter, “Veteranenbüro der
Bundeswehr”. Aftalen blev formidlet via
den tyske ambassade i Danmark gennem
forsvarsattaché Michael Sichler, der i 2024
modtog Danmarks Veteraners nordiske
medalje for sin mangeårige indsats på
veteranområdet.
Ud over det velfungerende daglige samarbejde på tværs af grænsen i Slesvig – både
mellem veteraner og reservister – har forbindelsen til den tyske ambassade nu fået endnu
større tyngde. Det kom blandt andet til udtryk
ved den veteranstøttekoncert, som ambassaden og Danmarks Veteraner sammen afholdt
i Holmens Kirke den 20. maj 2025.
REPRÆSENTATION
VED TYSKE MINDEDAGE
Efter sommerferien blev samarbejdet yderli-
gere styrket, da Danmarks Veteraner blev inviteret til officielle markeringer af to vigtige
tyske mindedage:
• 3. oktober – “Tag der Deutschen Einheit”,
Tysklands nationale festdag siden genforeningen i 1990.
• 16. november – “Volkstrauertag”, den tyske nationale mindedag for de faldne i
verdenskrigene og alle andre civilbefolkninger berørt af krig og vold.
Markeringen af Tag der Deutschen Einheit
fandt sted som en reception i det centrale
København med den nye tyske ambassadør,
hendes excellence Anke Meyer, og overborgmesteren fra Hansestaden Bremen, Dr. Andreas Bovenschulte, som værter.
VOLKSTRAUERTAG, VESTRE KIRKEGÅRD
Den årlige mindehøjtidelighed Volkstrauertag blev afholdt på Vestre Kirkegård ved de
tyske grave. Danmarks Veteraner deltog ved
kranselægningen og markerede dermed –
sammen med den tyske ambassade – mindet
om de faldne.
Ceremonien omfattede ambassadørens tale,
en bøn for de omkomne og musikalsk indslag
fra en trompetist fra Den Kongelige Livgarde,
der fremførte “Ich hatt’ einen Kameraden”.
Efterfølgende blev der afholdt gudstjeneste
i Sankt Petri Kirke, efterfulgt af en reception
samme sted.
Ved begge arrangementer blev Danmarks
Veteraner repræsenteret af hovedbestyrelsesmedlem Birger Kjer Hansen.
ET SAMARBEJDE I GOD UDVIKLING
Det dansk-tyske samarbejde på veteranområdet er således solidt og i fortsat positive
rammer. Hovedbestyrelsen ser frem til at
konkretisere samarbejdet yderligere gennem aktiviteter til gavn for både veteraner
og pårørende i de kommende år.
Side 20 | Danmarks Veteraner | # 4 | 2025