225053_DV_03_nov_2025_K2 - Flipbook - Page 27
MUSEET FOR DANMARKS VETERANER
AF STIG ØDORF, FORMAND, MUSEET FOR DANMARKS VETERANER
Status for
Museet for
Danmarks
Veteraner
Året går på hæld, og vi nærmer os afslutningen på museumsåret 2025. Ved udgangen
af september har museet haft 12.049 besøgende, hvilket er et tilfredsstillende resultat.
Antallet af støttemedlemmer vokser fortsat
– om end langsomt. Vi har fået flere nye
medlemmer i årets løb, men håber stadig, at
endnu flere vil bakke op om museet.
Aktuelt er vi 501 medlemmer.
ØKONOMI OG DRIFT
Museets økonomi ser fornuftig ud. Merchandisesalget går rigtig godt, men vi har fortsat
store faste udgifter til husleje og strøm, som
påvirker regnskabet.
Arbejdsgruppen har nu færdiggjort udkastet
til de nye plancher til Gaza-udstillingen og
Congo-udstillingen – et stort arbejde, især
udført af Frede Mørch. Vi afventer dog, om
materialet skal ind i det nuværende museum,
eller om vi skal vente til flytningen.
UDESALG OG PRAKTISKE FORBEDRINGER
Vores udesalg har klaret sig rigtig godt i år –
både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Vi har
desuden indgået en aftale med Carlsberg,
hvilket betyder, at vi fra næste sæson også
kan sælge sodavand fra deres sortiment.
I september gennemførte vi to dages oprydning. Det betyder, at der nu er langt bedre
plads både på depotet og bag i museet.
EN OPFORDRING – OG EN TAK
Jeg vil gerne endnu en gang slå et slag for,
at yngre kræfter får lyst til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Flere nøgleposter skal på
sigt videreføres, og det kræver nye hænder
og nye idéer. Vil du vide mere, så tag fat i
nedenstående på 22 69 77 24.
Til slut en stor tak til alle for et rigtig godt
museumsår.
Med venlig hilsen
Stig Ødorf
Formand, Museet for Danmarks Veteraner
Frederiksborgvej 199
2400 København NV
www.mwmorch.dk
Baggrunden er, at Hjemmeværnet forlader
barak W3 i foråret 2026, og som situationen ser ud, vil museet kunne flytte ind i en
istandsat barak i foråret 2027. For at undgå
dobbelt flytning holder vi derfor igen med
større ændringer i udstillingen for nu.
Danmarks Veteraner | # 4 | 2025 | Side 27