224035 DV 01 marts 2024 - Flipbook - Side 14
NIJMEGEN 2025
Vi havde en god morgen, og vi var gennemgående optimistiske, men da vi droppede en
rast, skulle der findes et alternativ – og bedst
som vi var ved at miste modet stod ordonnansen klar med Red Bull og burgere; der var
en græsplæne at hvile på, få skiftet strømper, tage solcreme på og gøre klar til at nyde
festen i centrum. Trods de sidste 3 kilometer
en overgang syntes uendelige, kom vi i mål
på den officielle del af marchen. Nu var kun
hovedattraktionen tilbage: Festen på ”Via
Gladiola” med tusinder af mennesker!
På ”Blue Tuesday” var holdet forventningsfuldt klar til at falde på ruten, og det gav
en lille klump i halsen at genhøre stemmen
i højttaleren ”ARE YOU READY? FORWARD
MARCH!” og marchere ud ad Støvleporten.
Ruten gik over Waal og ud langs digerne,
hvor solen langsomt brændte disen væk
langs vandkanten. Vi fejrede fødselsdag med
en omgang på ”Keglebanen”, hvor mange
hold mødes inden de sidste kilometer mod
lejren tilbagelægges.
”Pink Wednesday” blev til våd onsdag.
Regnen kombineret med at holdets ”duracell-kanin” aftenen før måtte udgå pga. en
knæskade betød, at vi lige skulle have firehjulstrækket sat til. Inden vi fik os set om,
var der tilmed turbo på, således vi nød festen
i byen, men var retur i lejren inden eftermid-
dagens regn ramte. Det blev fejret med indmarch til dansemusik i ølteltet og lyden af
”When the danes”. Det var fedt at have god
tid til at lande, og ikke mindst gå i teltet og
fejre de næste holds ankomst – og deres underholdende optrædener, der har vi meget
at lære!
”Green Thursday” eller mere deprimerende
kaldt “The Seven Hills”, bød på en del smalle veje, så vi måtte lægge os i slipstrømmen
på et ”Tysk tog”. Vores ordonnans kæmpede
med at have rasterne klar, men selv når vi
ikke fandt ham, fandt han på mirakuløs vis
os! Trætheden kom snigende, men vi havde
fået smag for fart, og da vi undlod at besøge den ellers populære canadiske kirkegård,
holdt vi et højt gennemsnitstempo og var et
af de første danske hold hjemme i lejren.
Fredag, eller ” Via Gladiola”, er en festdag. Vi
starter med at fejre vores ordonnanser, ved
at klappe dem hele vejen gennem de godt
500 danske militære deltagere. De drøner
afsted på cyklerne med ømme numser og
trætte ben på hullet vej og smiler over hele
hovedet, trods udsigten til at hjælpe vi andre
godt gennem sidste etape. Byerne har altid
en masse at byde på, men fredag krydser
man også en særlig pontonbro bygget til lejligheden. Fødderne synes det er noget pjat
med det ujævne underlag, mens hovedet
spejder efter kirketårnet og glæder sig over
at flytte fokus væk fra kroppen.
Side 14 | Danmarks Veteraner | # 3 | 2025
I lejren blev der snakket og uddelt individuel,- og holdmedalje, anerkendelse og lidt drillerier over fodbadet. En hyggelig afrunding
på skønne dage i et unikt fællesskab.
EFTER NIJMEGEN
Veteranholdets 13. march er gennemført i suveræn stil, men hvad betyder sådan en tur?
”Nijmegen har for mig betydet et løft i livet,
noget at stå op for og komme afsted og ud
for! Har været fantastisk!! Fedt at have et
mål at træne for!” skriver en af deltagerne.
En anden fortæller: ” Når man er ude af det
grønne tøj og lever et civilt liv, er det virkelig
værdifuldt at få en dosis af det fællesskab,
som engang var så naturligt.” Undertegnede genkender det – og har modtaget en del
lignende tilkendegivelser i forbindelse med
fortællingen. Kammeratskabet, det bånd, vi
mindes fra soldatertiden, er vækket til live.
Mange holder kontakt, nogle mere end andre, en del af os har gået Mammutmarch i
år, og der brygges på nye planer om alt fra
middag til skydning til udveksling af titler på
gode bøger.
Tak til Danmarks Veteraner & Veteranstøtten
for at støtte op om denne fantastiske tur, tak
til alle jer, der har været en del af vores hold
og støttet os undervejs og fremfor alt tak til
hold 2025, der fik mig til at føle mig hel.
Veteran Lonni Vandborg.
