224035 DV 01 marts 2024 - Flipbook - Side 7
KVINDELIGE VETERANER
”Mod til at leve livet.”
Ordene kom fra en af de 11 kvinder, da vi
søndag den 17. august 2025 afsluttede vores
march i de norske fjelde. Solen stod højt,
støvlerne var slidte, og tårerne trillede ned
ad kinderne – for det var præcis det, turen
handlede om. At finde frirummet, hvor alt det
tunge bliver lidt lettere, når man står skulder
ved skulder med andre kvinder, der kender
virkeligheden som udsendt.
Jeg havde tidligere deltaget i Kvindelige
Veteraners tur i 2023, dengang i de svenske
skove. Da muligheden kom for endnu en tur
– denne gang i fjeldet – pakkede jeg rygsækken, afleverede hjemmefronten (mand, tre
rollinger og hund) til ny koordinator, og satte
kursen mod Randers for at samle to ukendte
medkæmpere op.
Allerede i bilen faldt snakken naturligt. Dorthe, politiveteran, og jeg, selv tidligere betjent, fandt hurtigt fælles sprog – selv med
20 års aldersforskel. På færgen kom flere veteraner til, herunder vores guide Mette Mortensen (Alene i Vildmarken). Sjællandsholdet
rykkede ind via svensk akse.
Ved ankomst til Lifjell ca. kl. 1900 gennemførte vi ”appel” på parkeringspladsen. Udstyr
blev udleveret – MRE’s, telte, liggeunderlag,
stave – og alle blev koblet op i buddy-makkerpar. Så gik marchen ind i terrænet under
en aftenhimmel, der kunne have været hentet direkte fra et postkort. Lejren blev etableret, te kogt, og dagens indsættelse afsluttet.
DAGENE I TERRÆNET
Fjeldet leverede på alle parametre:
• morgenbad i iskolde søer,
• vandring i stiv kuling og regn,
• sol og blå himmel dagen efter.
Pløkker blev forstærket med stensætning,
og buddy check blev udført morgen, middag
og aften. Rutinerne var militære, men stemningen var alt andet: uformel, tryg og uden
hierarki.
Hver deltager havde hjemmefra forberedt et
”morale boost”. På min første tur havde jeg
medbragt rød neglelak – mit lille fingeraftryk
fra tjenesten, hvor jeg altid havde røde tæer
i felten. Denne gang fik alle en lille pose med
faldskærmsline (armygrøn og pink) samt en
lås, så vi kunne binde et armbånd som minde.
Vores eget ”Fight like a Girl”-symbol.
SAMMENHOLDET
Samtalerne flød naturligt, når vi gik. Vi delte
historier, tanker og de emner, der sjældent
får plads i kasernehverdagen: menstruation
på mission, seksuelle behov under udsendelse, og det at skulle være rollemodel for de
yngre kvinder, der er på vej ind i Forsvaret
og politiet.
FORTSÆTTES >>
Danmarks Veteraner | # 3 | 2025 | Side 7
