DV magasin nummer 1 2026 - Flipbook - Side 15
FN-DAGEN
AF FAMILIEN KRISTENSEN
Kvalitetstid og fællesskab til
Veteranstøttens familietræningslejr i Vejen
lasertag med bue og pile med skumspidser –
en tempofyldt version af sten-saks-papir samt
cornhole. Der var grin, konkurrence og samarbejde på tværs af familier fra første stund.
Vi gør os klar til at hoppe.
Den 13.–15. februar deltog vi som familie i
Veteranstøttens familietræningslejr i Vejen
Idrætscenter. Vores familie består af far Heino,
veteran, mor Maria og vores to børn, Adam og
Nova. Vi holder af at være aktive sammen, så
invitationen til endnu en gang at deltage i familietræningslejren føltes som en gave.
Rammerne i Vejen Idrætscenter er ideelle. Her
er svømmehal med spaafdeling, springgrav,
inde- og udendørs padelbaner, et væld af haller og sale samt et køkken, der leverer lækker
og varieret mad til alle måltider. Idrætscentret
skaber de bedste forudsætninger for en weekend med fokus på bevægelse, fællesskab og
nærvær.
Vi mødtes fredag lige før klokken 12 til fælles
frokost. Herefter blev vi introduceret til weekendens program og de mange aktivitetsmuligheder. Allerede om eftermiddagen stod den på
ryste-sammen-aktiviteter, som gav familierne
mulighed for at lære hinanden at kende. Vi
prøvede blandt andet combat-bue – en slags
Efter aktiviteterne fik vi nøglerne til vores
værelse og kunne falde lidt til, inden aftenen
bød på endnu et højdepunkt. Inden middagen
havde idrætsudvalget arrangeret et mindre
fastelavnsarrangement for børn og barnlige
sjæle. Børnene klædte sig ud og fik ansigtsmaling, mens vi forældre fik en introduktion til
Veteranstøttens arbejde og de mange tilbud,
der skabes gennem frivillige kræfter. Det gav
både indsigt og respekt for det store arbejde,
der ligger bag.
Efter aftensmaden overværede vi en spændende basketballkamp mellem BK Vejen og BMS
Herlev. Stemningen var i top, og hjemmeholdet
trak det længste strå. Det blev en hyggelig fælles oplevelse for både børn og voksne.
Lørdag begyndte med en solid morgenmad,
hvorefter dagen bød på frit valg mellem en
lang række aktiviteter. Vi nåede både badminton, puls- og styrketræning, jumping fitness,
svømning og en tur i spaafdelingen. Der var
noget for alle aldre og energiniveauer.
Ungerne i fuldt udstyr til Combat Bow.
Kampen eri fuld gang.
Om aftenen var der traditionen tro Sjov Lørdag i Vejen Idrætscenter – et tilbud til Vejens
ungdom med et væld af aktiviteter. Veteranstøttens børn deltog på lige fod med de øvrige børn, og der blev hoppet på hoppeborge,
svømmet aftensvømning og flettet hår. Imens
hyggede vi voksne os med Melodi Grand Prix
på storskærm. Det var en fin kombination af
børneglæde og voksensamvær.
Søndag rundede vi weekenden af med familieyoga og en sidste tur i svømmehallen, inden
vi samledes til frokost og sagde på gensyn. Vi
kørte hjem med trætte kroppe og fyldte hjerter.
For os handler familietræningslejren om mere
end motion. Den handler om kvalitetstid, fællesskab og om at møde andre familier, der
forstår de vilkår, som kan følge med et liv som
veteran.
Vi vil gerne rette en stor tak til Veteranstøtten
og hele idrætsudvalget for en veltilrettelagt
weekend med sved på panden og smil på læben.
Danmarks Veteraner | # 1 | 2026 | Side 15