DV magasin nummer 1 2026 - Flipbook - Side 16
SKIBET HED JUTLANDIA
SKREVET AF EMILIE MORRISON KIRK
Skibet hed Jutlandia
Da Danmark sagde nej til at sende soldater til Korea,
blev hospitalsskibet Jutlandia svaret. Skibet sejlede afsted
som et humanitært bidrag under Røde Kors, men kom hurtigt
til at indgå i en krigsindsats med højt tempo og hårde
prioriteringer. Ombord ventede både en massiv strøm af
sårede og et grundlæggende dilemma. At skulle være neutral
hjælper og samtidig fungere tæt integreret i FN’s og
USA’s krigsførelse.
Fredag den 23. januar 2026 blev Jutlandias
afsejling markeret ved Jutlandias mindesten
på Langelinie, præcis 75 år efter at hospitalsskibet forlod København på sin første mission til Koreakrigen. På trods af stiv kuling blev
der lagt kranse til minde om skibet, besætningen og det danske bidrag til FN’s indsats.
Markeringen mindede om, at Jutlandia fortsat indtager en særlig plads i både dansk og
international historie.
I 1950 blev Danmarks daværende statsminister, Hans Hedtoft, ikke just begejstret, da
FN’s generalsekretær Trygve Lie i begyndelsen af juli henvendte sig med en forespørgsel om, hvorvidt Danmark kunne bidrage til
en USA-ledet FN-styrke efter Nordkoreas
overraskelsesangreb den 25. juni 1950. Den
manglende begejstring skyldtes, at Danmark
hverken militært eller politisk var indstillet
på at sende tropper til Korea. Frygten for at
provokere Sovjetunionen, et svagt forsvar
og ønsket om et humanitært frem for et militært bidrag gjorde, at man ledte efter en
anden løsning.
Side 16 | Danmarks Veteraner | # 1 | 2026
Den linje var dog ikke alle tilfredse med, og
lægen Jørgen Røjel, der havde været en del
af frihedskampen under besættelsen, kritiserede åbent, at Danmark ikke sendte soldater.
I stedet endte man med at overlade det danske bidrag til Dansk Røde Kors og nedsatte
et udvalg.
Amerikanerne krævede et markant bidrag
og gjorde det klart, at de ikke havde brug
for en symbolsk gestus. Da Danmark hverken økonomisk eller organisatorisk kunne
stille en fuld militær hospitalsenhed, opstod
overlæge Karl Lehmanns idé om at sende et
hospitalsskib – en hidtil uprøvet, men brugbar løsning. Jutlandia kom dermed til verden
som et kompromis mellem amerikanske forventninger og danske begrænsninger.
Jutlandia sejlede den 23. januar 1951 fra
Langelinie i København. Besætningen på
Jutlandia skulle være afsted i ni måneder, og
på dagen for afsejlingen var omkring 10.000
mødt op for at sende skibet godt afsted.
Kong Frederik IX mødte også op og hilste
på ekspeditionens chef, kommandør Kai Ole
Hammerich, overlæge og hospitalschef Mogens Winge samt Røde Kors-direktør Aage
Schoch. Blandt flere nøglepersoner ombord
var erfaringerne fra besættelsen og modstandsbevægelsen en del af motivationen
for at gøre en indsats på vestlig side. Fra
afsejlingen havde man omkring halvanden
måned, før man skulle træde i aktion i det
krigshærgede land. På udrejsen blev det tydeligt, at forberedelserne havde haft huller:
Udstyr manglede eller passede ikke sammen,
og hospitalet måtte i praksis gøres operativt
under selve sejladsen.
Den 26. februar 1951 meldte kommandør
Kai Hammerich over radioen, at skibet nu
officielt var klar til tjeneste for FN’s Enhedskommando i Tokyo. Den 10. marts 1951 ankom
Jutlandia til den sydlige havneby Busan (tidligere Pusan) i Korea, som på dette tidspunkt
var verdens travleste krigshavn. Allerede
efter de officielle gæster var gået, gik Jutlandia i alarmberedskab, og modtagelsen af
sårede blev hurtigt rutine i et tempo, der afspejlede krigens intensitet.
