DV magasin nummer 1 2026 - Flipbook - Side 17
SKIBET HED JUTLANDIA
FAKTA OM SKIBET
Jutlandia var oprindeligt et fragt- og passagerskib, som Østasiatisk Kompagni (ØK) lod bygge i 1934. Ifølge forfatteren Søren
Flott var skibet indrettet med 34 førsteklasses kahytter. De 69
betalende passagerer havde en besætning på 70 mand til at tage
vare på sig på et skib, der strålede af blankpudset messing.
Nøgletal
• 8.500 brutto-registertons
• 7.850 hestekræfter
• Efter ombygningen: plads til ca. 300 patienter og 3 operationsstuer
• Patienttransport: 4 ekstra trapper og 3 elevatorer
• Hospitalspersonale: 93 personer (15 læger, 40 sygeplejersker, 20 sygepassere samt administrative)
• Senere forbedringer: bl.a. øget kapacitet til ca. 360 køjer og
etablering af øjenklinik
• Redningsudstyr: 12 redningsbåde (i alt 477 personer), flydemidler til 258 personer, 18 redningskranse og 520 redningsbælter
300 senge var redt op og klar til at modtage patienter. Den allerførste patient efter
ankomsten var den 23-årige soldat Charles
fra North Carolina, som blev behandlet for et
skudsår i benet. Alle patienterne på Jutlandia var unge mænd, der havde været fysisk
sunde og stærke, indtil de blev ramt – en
markant forskel fra hverdagen på de danske
sygehuse. Efter omkring syv ugers arbejde
havde Jutlandia behandlet over 1.200 patienter, svarende til et gennemsnit på cirka 175
om dagen.
Samtidig pegede missionen på et grundlæggende dilemma. Skibet sejlede under Røde
Kors-mandat og skulle være upartisk, men i
praksis var Jutlandia underlagt FN’s Enhedskommando og fungerede som et led i USA’s
sanitetstjeneste. Patienterne kom derfor næsten udelukkende fra FN-siden, og arbejdet
blev styret af krigens rytme og militære prioriteringer snarere end klassisk humanitær
neutralitet.
I sommeren 1953 nærmede Koreakrigen sig
en afslutning. Den 9. juli fik Jutlandia ordre
til at afgå fra området, men under et anløb
i Chinhae fik ekspeditionschef Kai Ole Hammerich besked om straks at rejse til Tokyo
og stå klar til at deltage som observatør
ved våbenhvilen. Aftalen om våbenhvile blev
underskrevet den 27. juli 1953 i en stemning,
som Hammerich senere beskrev som kold og
præget af ringe tro på en varig fred.
Den 16. oktober 1953 vendte Jutlandia hjem
til København, hvor 15.000–20.000 mennesker stod klar til at tage imod skibet på
Langelinie, og hvor missionens succes blev
understreget af, at ekspeditionen var gennemført uden danske dødsofre.
Forholdet mellem Danmark og Republikken
Korea blev styrket gennem missionen og har
siden udviklet sig til et varigt venskab. Koreanske delegationer deltager jævnligt ved
markeringer i Danmark, og danske repræsentanter deltager i mindehøjtideligheder i
Korea.
Danmarks Veteraner spiller i dag en central
rolle i at vedligeholde og udvikle dette historiske bånd. Organisationen deltager i officielle markeringer, samarbejder med koreanske
veteranorganisationer og bidrager til at fastholde fortællingen om Jutlandia som en del
af Danmarks internationale veteranarv.
Artiklen er udarbejdet på baggrund af
Niels-Birger Danielsens serie på i alt fire
artikler om Jutlandia, udgivet hos Forsvarshistorien.
Arven efter Jutlandia – og båndet til Korea
Jutlandia blev et symbol på dansk humanitær indsats i en militær konflikt. Men historien stoppede ikke i 1953.
Danmarks Veteraner | # 1 | 2026 | Side 17
