DV magasin nummer 1 2026 - Flipbook - Side 24
GENSYNSTUR TIL KOSOVO
Jasharis hus.
skrevet på muren ud for deres gamle parkeringspladser.
Flere gav udtryk for en mærkelig fornemmelse ved at se lejren sådan – og nogle sagde
direkte, at hvis de på forhånd havde vidst,
hvad der ventede, havde de måske helst været oplevelsen foruden.
Efter COR satte vi kurs mod den albanske by
Çabër. Under Kosovo-krigen blev byen udsat
for kraftig artilleribeskydning fra en serbisk
naboby mindre end én kilometer væk. Siden
rejste byen sig igen, blandt andet med en
skole opført med dansk støtte. Midt i byen
står et monument, hvor især to navne gjorde
indtryk: “Latif E. Uka – 1999–1999” og “Emine
Z. Selimi – 1913–1999”. Den ene, hvis liv knap
nok nåede at begynde; den anden, hvis sidste
side blev skrevet af endnu en krig.
Herfra kørte vi til Camp Novo Selo nord for
Pristina. Vi fik en rundvisning af de danske
soldater fra Ingeniørregimentet (knap 30),
som på tidspunktet for turen var udsendt på
hold 53. Intet lejrbesøg uden en PX: Vi nåede
både den tyske og den amerikanske PX, inden vi – mætte af indtryk – kørte tilbage til
hotellet og igen spiste tre-retters.
Side 24 | Danmarks Veteraner | # 1 | 2026
Jasharis hus.
Under middagen faldt Kim i snak med præsidenten for Kosovos fodboldforbund, Agim
Adami, som insisterede på at betale for vores
middag den aften. Det var virkelig fornemt.
Senere samme aften spillede landsholdet
mod Slovenien; kampen endte uafgjort.
Dag 3 stod vi igen klar i bussen kl. 09.30. Første højdepunkt – bogstaveligt talt – var Kosovo Polje, Solsortesletten, med det 25 meter
høje Gazimestan-monument. Her markerede
Slobodan Miloševic i 1989 600-året for slaget
ved Kosovo Polje, hvor serbere kæmpede
mod Osmannerriget, og brugte anledningen til at fremhæve serbisk nationalitet og
krav på Kosovo. Talen regnes ofte som et
startskud til den senere konflikt. En busfuld
bosnisk-serbere var netop ankommet, og bevæbnede vagter bad os derfor pænt om at
lade dem gå ind først.
Herefter kørte vi mod Susanne Lauritzens
mindesten nord for Mitrovica. Til vores store
forundring var der rejst en signalmast helt
op ad mindestenen. I vores øjne kunne den
uden problemer være placeret 5–10 meter
længere væk, men mast og indhegning gjorde stedet koldt og upersonligt – præcis den
fornemmelse, man ikke bør stå med dér. Som
om det ikke var nok, var selve mindepladen
blevet stjålet. Hoxha reagerede hurtigt og
kontaktede politiet, som sendte en patrulje
for at optage rapport. Hoxha tog med og blev
senere bragt tilbage til gruppen.
Frokosten – en sandwich (med kolde pomfritter) – spiste vi på parkeringspladsen nedenfor mindestenen. Her fortalte tidligere lejrchef Niels “Luf” Madsen om overvejelserne
bag placeringen af Camp Holger Danske og
Camp Olaf Rye. “Luf” havde været chef i Hol-
