DV magasin nummer 1 2026 - Flipbook - Side 29
#NOWORDS – EN STILLE MANIFESTATION
og når man står i stilhed, bliver det sværere at afvise demonstrationens kerne som
“politik”; den handler først og fremmest om
respekt.
Opbakningen kom også fra organisationer
og frivillige foreninger i og omkring veteranmiljøet. Mere end 20 aktører var med
og opfordrede alle til at deltage – ingen kan
være uenige i, at danske soldaters indsats
fortjener respekt – og at man forventer anerkendelse, når man har betalt prisen i tabte
kollegaer og livslange sår.
Efter den 31. januar fortsatte #NoWords som
et fælles mærkat, ikke mindst fordi mange
ønskede at støtte konkret.
#NoWords-manifestationen endte dermed
som et klart eksempel på, hvordan veteraner
– og en stor kreds af civile omkring dem – kan
flytte en debat fra “hvad mener du om USA?”
til “hvad skylder vi hinanden som allierede?”.
Den 31. januar var budskabet ikke anti-amerikansk. Tværtimod var det gennemgående,
at mange fortsat føler dyb tilknytning til
amerikanske “brothers in arms”, men at man
savnede et sprog fra toppen, der genkender
den fælles kamp. Når den anerkendelse udebliver, kan man – som demonstrationen viste
– sige det mest præcise med fem minutters
stilhed og 52 navne i små flag.
Danmarks Veteraner | # 1 | 2026 | Side 29