DV magasin nummer 1 2026 - Flipbook - Side 9
Martin Valentin ved symaskinen derhjemme (Foto: privat)
VETERANSTØTTEN: FRA SKYDEBANEN TIL SYMASKINEN
Martins egen
hjemmelavede
taske.
Et par af taskerne.
Det bruger han nu - i sin fritid fra jobbet som
supervisor i en produktionsvirksomhed.
Fra et job hos en af Forsvarets leverandører
af bælter og tasker havde også han kendskab til reparation og brug af industrielle
symaskiner, så sådan en hentede han hjem,
hvorefter taskeproduktionen gik i gang.
”Det begyndte med, at jeg havde mistet min
egen grønne taske fra Hjemmeværnet, og så
slog det mig, at jeg kan da sy en selv.”
Det gik fint, og derfra var der ikke langt til en
større produktion til gavn for Veteranstøtten.
”Så lavede jeg de første ti i december 21.”
”Det rørte mig både med deres ydmyghed,
over det, de havde udrettet, men også deres
afmagt over ikke at blive forstået.”
De blev hurtigt solgt, og efterspørgslen kom
af sig selv – Martin syede 31 mere, solgte dem,
og sendte overskuddet til Veteranstøtten.
”NØRDERI” PÅ HØJT NIVEAU
Så da Martin efter 17 måneder som konstabel
trådte af til civil i 2021, havde han udviklet
sin idé til pengeindsamling til Veteranstøtten: Salg af tasker, som han selv sidder og
syr derhjemme.
”En taske koster 500 kroner plus en 50’er
til forsendelse, og så får veteranstøtten 100
kroner.”
”At sy, det er jo nørderi på højeste niveau,”
siger han.
Martin lærte at bruge en symaskine, da han
ikke var særlig gammel. Vokset op med tre
søstre og en mor, der ville, at alle hendes
børn skulle have de samme huslige pligter
og færdigheder – så selvfølgelig skulle Martin også oplæres i at sy på maskine.
”Tit sker det, at en køber vil donere ekstra
og vælger at betale 650 eller 1050 – så er det
200 eller 600 kroner til Veteranstøtten – det
er bare folks velvilje. Man kan jo donere direkte, men jeg tror, mange synes, der er noget ekstra sjovt i det med tasken, og mange
køber flere tasker ad gangen og bruger dem
som gaver.”
Taskerne ser slidstærke ud, syet i vandafvisende stof med en forstærkende coating på
indersiden, solide lynlåse og stropper.
RETRO OG FARVER
Senest er der opstået en ny købergruppe:
Unge, der lige har overstået værnepligten.
”Forsvaret udleverer i øjeblikket en rød taske til de værnepligtige, og den er totalt udskældt, for den går i stykker for et godt ord,”
siger Martin.
”Den bliver kaldt ”tre-måneders tasken”, for
det var ikke unormalt at en værnepligtig gik
igennem halvanden taske på de fire måneder, som værnepligten har været indtil nu.”
Efter værnepligten får de den røde taske,
”der er ved at falde sammen,” med hjem, så
en del opsøger en af Martins tasker i stedet.
”Gerne noget retro enten i M84 eller MTS
Multicam,” fortæller han.
”Jeg laver også andre farver. Der er rigtig
mange marinere, der gerne vil have en blå,
og der er mange der vil have en sort – det er
specielt politifolk.”
Et særskilt hit fik Martin, da han fandt en
gammel presenning fra en militærlastbil, og
også lavede tasker af den. Som han siger:
”De er lidt tykkere i materialet.”
Til dato nærmer Martins taske-donationer til
veteranstøtten sig de 45.000 kroner. Man kan
ikke omregne det direkte til en produktion på
450 tasker, netop fordi mange vælger at betale mere end 500 kroner pr. taske.
Danmarks Veteraner | # 1 | 2026 | Side 9